Brand building for mærkevarer - DigitalTrafik
16202
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-16202,page-child,parent-pageid-16182,bridge-core-1.0.5,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-18.1,qode-theme-bridge,qode_header_in_grid,wpb-js-composer js-comp-ver-6.0.2,vc_responsive
 

Brand building for mærkevarer

Brand building

”Internettet er et fantastisk medie til at bygge et stærkt og langtidsholdbart brand. Men lad os slå fast med det samme, at det tager tid og det koster penge. Investeringen i at bygge et stærkt brand kommer mange gange igen – når målgruppen har tillid til et brand, vil virksomheden opleve en enorm organisk trafik, samtidigt med, at brugerne er villige til at betale en premium price for virksomhedens produkter.”

Citat: Mik S. Oddershede, Adm. direktør hos digitaltrafik.dk

 

Der er rigtig mange, der forsøger sig med en webshop på internettet. Der er en generel opfattelse af, at hvis man blot bygger en webshop, og har tilstrækkeligt lave priser, så kommer kunderne helt af sig selv. Og man kan som webshopejer læne sig tilbage, og se hvordan kontoen vokser. Sådan er virkeligheden desværre ikke – der flyder ikke guld i gaderne, heller ikke på internettet. At opbygge en succesfuld webshop kræver en benhård og gennemtænkt strategi, en professionel eksekvering og masser af arbejde.

 

Til gengæld oplever stærke brands på internettet stor succes – hvor overskud og styrken i brandet går hånd i hånd.

 

Den måde du udtrykker dig på online vil påvirke hele virksomhedens omdømme og potentielle kunder træffer deres købsbeslutning ud fra den opfattelse, som de får af virksomheden, når de ser virksomheden online.

 

Styrken af dit brand bestemmes af de karaktertræk, viden, evner, udtryksform og selv om du hverken sender tweets eller Facebook opslag, vil virksomhedens omdømme og forbrugernes opfattelse af virksomheden, være påvirket af den måde, du udtrykker dig på online.

 

Hos digitaltrafik bygger vi stærke brands ud fra følgende 10 elementer. Når vi fastlægger strategien i samarbejde med virksomheden, vil det være med disse 10 punkter i tankerne. Kan vi ikke stå inde for, at alle 10 punkter er opfyldt, er det ikke digitaltrafik.dk der er din rette samarbejdspartner. Vi opbygger stærke brands for rigtig mange virksomheder og derfor har vi kompetencerne til at hjælpe virksomheder, der vil være en del af fremtidens digitale vindere!

 

Brand building på internettet logo Zalando

Brand building på internettet #1

 

Et eksempel på en digital vinder. På bare 11 år er det lykkedes Zalando, at blive en af Europas største onlineforhandlere af beklædning og tilbehør.

 

  1. Både virksomheden og digitaltrafik.dk skal forstå dit brand

Der må ikke være misforståelser mellem den måde, som virksomheden ønsker at brande sig selv på og den måde som forbrugerne opfatter brandet på. Derfor beder vi virksomheden om at sætte 3 tillægsord på hvad deres brand skal udtrykke. Det kan f.eks. være sjovt, troværdigt, flot, håndlavet, seriøst, tillidsfuldt, underholdende, fantasifuldt, moderne eller noget helt andet. Men det er vigtigt, at vi får kommunikeret præcist de egenskaber ud til forbrugerne, som virksomheden ønsker at brande sig selv på. Du kan eventuelt selv lave en lille øvelse, hvor du spørger 3 medarbejdere i virksomheden, hvilke 3 ord, de vil sætte på virksomhedens online markedsføring. Hvad er det, at virksomheden sælger online ud over deres produkter – hvad er det reelt at forbrugerne køber. Derefter kan du spørge 3 kunder om det samme. Hvis der er uoverensstemmelse mellem disse 6 udsagn, er det en udfordring, som vi skal starte med løse. Der SKAL være sammenhæng mellem virksomhedens opfattelse af sig selv, og kundernes opfattelse af virksomhedens online markedsføring. I samarbejde med digitaltrafik.dk får vi sat ord på, hvad det er, som vi fremadrettet skal kommunikere ud til målgruppen.

 

  1. Forstå dine kunder

Når vi har fået sat ord på hvad det er virksomheden skal kommunikere, skal vi nå ind til kernen af kundernes ønsker og behov. Når vi kommunikerer online, skal der være en tråd imellem kundernes ønsker og behov og de egenskaber, som virksomheden kommunikerer til kunderne. Vi skal finde ud af hvem der er den reelle online målgruppe og på den baggrund kan vi bruge de medier, som henvender sig til netop din målgruppe.

 

  1. Du skal turde at skille dig ud

Alt for mange virksomheder er bange for at skille sig ud i deres digitale markedsføring. De gør som konkurrenterne og så regner de med, at det virker. Men det gør det ikke! Indenfor næsten alle brancher er der 100-vis af konkurrenter. Og mange af disse anvender samme udtryksform, når de skal præsentere virksomheden online. Prøv bare at kigge på revisorer eller advokater. De ligner alle sammen hinanden. Det mener vi ikke er den rigtige vej at gå, hvis din virksomhed skal være en digital vinder. Virksomheden skal turde at skille sig ud fra mængden. Virksomheden skal turde kommunikere de egenskaber, som de ønsker der skal kommunikeres, på en fantasifuld og anderledes måde. Og det gælder både BtC og BtB virksomheder.

 

Et godt eksempel er SANOVO Technologi, der producerer maskiner til at håndtere pakning af æg. De har fået lavet 6 videoer, som fortæller om deres produkter.

 

 

  1. Vær synlig

Når vi har fået sat værdier og egenskaber på dit brand skal vi til at eksekvere selve strategien. Virksomheden skal være synlig på de medier, som målgruppen anvender. Der skal meget markedsføring til for at bygge et stærkt brand. Rigtig meget!

 

  1. Stereotyper – det er meget nemmere at kommunikere til når vi kender dem

Når vi skal kommunikere, skal vi kende virksomhedens målgruppe. Vi skal ikke bare kende deres demografiske egenskaber, men vi skal også vide hvordan de er – altså sociografiske egenskaber. Hvilken bil kører din typiske kunde i? Spiser han ofte ude eller hjemme? Er han social? Er han familiemenneske? Er han karrieredrevet? Eller hvad er det der karakteriserer din målgruppe? Vi skal have beskrevet en typisk kunde til dit produkt. Det gør det langt nemmere at gennemføre en succesfuld eksekvering.

 

  1. Virksomheden er, hvad den kommunikerer – og der er ingen tilbagevenden på internettet!

Hos digitaltrafik arbejder vi ud fra en filosofi om, at virksomheden kun må kommunikere ud fra de retningslinjer, der er udarbejdet i strategien. Det er ødelæggende for vores arbejde, hvis en medarbejder poster et tweet eller et Facebook opslag, der ligger langt fra de egenskaber, som vi ønsker forbrugerne skal forbinde med virksomheden. Derfor skal der være én person i virksomheden, der har ansvaret for alle posts. Og denne person skal naturligvis indgå i arbejdsprocessen sammen med jeres konsulent fra digitaltrafik.dk. Det der bliver postet eller på anden vis kommunikeret fra virksomheden, vil være på internettet til evig tid – vi kan ikke slette det og hvis det ikke harmonerer med de egenskaber, som virksomheden vil kendes for, skal vi rigtig mange ressourcer på at genoprette tilliden til virksomheden.

 

Vores råd er således, at der er én person i virksomheden, der er ansvarlig for enhver form for kommunikation med omverden.

 

  1. Realtid

De kunder, der kontakter virksomheden med et spørgsmål, skal besvares så hurtigt som muligt. De kan ofte blive de bedste ambassadører for virksomheden, da de oplever en god service. Dette gælder selvfølgelig både for BtB, BtC og BtG virksomheder.

 

  1. Langsigtede relationer

Både for BtC og BtB virksomheder er det vigtigt at fastholde kunderne – at opbygge stærke relationer. Brug nyhedsbreve til at fortælle om virksomheden og dens produkter. Fordele ved at bruge virksomhedens produkter. Jeres målgruppe eller indkøbschefen skal have jer i baghovedet, så det er jeres produkter der vælges – når de skal træffe et valg ud fra f.eks. 5 forskellige mulige leverandører.

 

  1. On- og offline branding

Der skal naturligvis være sammenhæng mellem din digitale branding og din offline branding. Vi er vant til at samarbejde med virksomhedens reklamebureau eller marketingafdeling, således, at vi indarbejder elementer fra virksomhedens øvrige branding.

 

  1. Du må ikke være bange for at foretage ændringer

Virksomheden skal ikke være bange for at foretage justeringer i eksekveringen undervejs. Hos digitaltrafik.dk har vi konstant fokus på, at vores online markedsføring sender de rette signaler og giver målgruppen det rette indtryk af de værdier og egenskaber, som vi ønsker at kommunikere. Hvis det ikke lykkedes, bliver vi nødt til at justere markedsføringen undervejs. Det er virksomhedens brand, der står på spil, og det er netop essensen af, hvad kunderne køber. For langt de fleste virksomheder sælger produkter, der kan købes mange forskellige steder. Derfor er det ikke produktet som kunden køber, men de køber det brand, som afspejler virksomheden.

 

Det tager tid og det koster penge. Men der er ikke noget, der er vigtigere end virksomhedens brandværdi. Det er det som virksomheden skal leve af på den lange bane – og det er virksomhedens brand, der skaber værdi for kunderne.

Få en gratis foranalyse!

Kontakt os på tlf. 60 63 24 21 eller send en e-mail til kontaktdirektør Ivan Udsen på iu@digitaltrafik.dk.

Så får du en gratis for-analyse og et kvalificeret oplæg på jeres fremtidige brand building på internettet.